Det her er så min hjemmeside om mine katte, jeg bor på Fyn, lidt ude på landet.
Vi er et ægtepar på 51 og 63 som bare elsker dyr, vi er plejeforældre og har været det i over 10 år.
Pt,. har vi to fastboende drenge som henholdsvis har boet her 5 og 6 år.
Vi har en dreng i aflastning hver anden weekend.
Vores motto er: Børn og dyr er en gave.
Kattene er sammen med os hele tiden, både ude og inde.
Jeg begyndte så småt for 10 år siden at interessere mig for de langhårede katte og jeg må nok indrømme at det fanger, de er så skønne og jeg er faldet pladask for dem.
De har det skønneste sind og tilpasser sig om de er ude eller indekatte.
De har mange søde sjove og charmerende vaner, bla, med vand, de elsker vand.
Drikker af vandhaner, slår i vandet når de skal drikke så det ryger ud til alle sider, de dypper poterne i vand for at slikke det i sig.
Mad fikser de også op med poten og spiser.
De er ekstremt kælne og elsker selskab af både andre dyr men i særdeleshed mennesker.
Birmaen er om muligt endnu større kælepotter end Mcoèn. De er lige så nysgerrige og lige i rumpen på en hele tiden, de vil meget nødig gå glip af noget. de er noget så påtrængende når de vil kæle og slår nærmest knuder på sig selv for at gøre sig lækker.
Umuligt ikke at forelske sig i en Birma...
Vi har en rigtig dejlig kattegård med klatretræer og masser af hyggekurve og masser af læ hvis det blæser. Den er overdækket men, åben foran. Om vinteren er den lukket af for vind og vejr.
Har haft katte hele mit liv stort set.
Har såmænd taget 3 små forhutlede killinger på ca 14 dage gamle, de var blevet væk fra mismor. med hjem fra Kreta i 1999.
2 piger og 1 dreng. De 2 piger er desværre blevet kørt ned. men MADS han lever i bedste velgående, en lidt buttet kastrat.